OnlineMarketers

email marketing i laptop

Email Marketing: Professionel strategi og eksekvering

Selvom marketinglandskabet ændrer sig, forbliver e-marketing kongen af ROI. Men i 2026 handler succes ikke kun om indhold – det handler om teknisk overlegenhed. Vi kombinerer datadrevet strategi med lynhurtige landingssider (100-score) for at sikre, at dine budskaber ikke bare lander i indbakken, men konverterer til salg.

Hvad koster email marketing?
Selvom hver løsning skræddersyes til din virksomheds unikke behov, arbejder vi med faste, gennemskuelige vejledende priser. Det sikrer, at du kender din investering fra start til slut. 1. Kom godt i gang (Engangsydelser)

Disse moduler sikrer, at dit tekniske fundament og dit visuelle udtryk er i top fra første udsendelse.

Ydelse Omfang Pris (ex. moms)
Rådgivning & platformvalg 60 min. sparring om det rette system 800 kr.
Teknisk opsætning Konfiguration af din valgte platform 800 kr.
Email Design Template 1 stk. professionel og responsiv skabelon 800 kr.
Kvalitetsløsninger til faste, lave priser

2. Strategi & Eksekvering

Her lægger vi planen for din vækst og sørger for, at dine budskaber rammer plet hver gang.

  • Digital markedsføringsstrategi (120 min): 1.800 kr.

  • Opfølgning på strategi (120 min): 1.600 kr.

  • Liste-vedligehold (Oprydning, segmentering & tags): 1.600 kr.

Månedlig Service & Management

Ønsker du, at vi tager det fulde ansvar for din email marketing, så du kan fokusere på din kerneforretning?

Månedlig håndtering: Fra 2.500 kr. pr. måned.

Leder du efter priser på selve indholdet? Find vores vejledende priser på tekstforfatning i vores artikel: [Nyhedsbrev – professionel håndbog].

Hvorfor vælge Online Marketers?

Vi har hjulpet en lang række kunder med at transformere deres passive maillister til aktive salgskanaler. Uanset om du starter fra bunden eller har brug for at optimere en eksisterende liste, står vi klar til at hjælpe dig med at opnå en ROI, der kan mærkes.

Introduktion til email marketing 2022

Hvorfor email marketing er vigtigere end nogensinde

Glem alt om 90’ernes nyhedsbreve. I dag er email marketing ikke bare relevant – det er din eneste direkte linje til kunden, som ikke er styret af lunefulde algoritmer på de sociale medier. Mens platforme kommer og går, ejer du din mail-liste, og det gør den til din forretnings mest stabile aktiv.

Undersøgelser viser, at email fortsat rangerer som en af de top 3 mest effektive marketingkanaler for både B2B og B2C. Men det mest imponerende tal er afkastet: Data bekræfter, at et investeringsafkast (ROI) på 3600% er standarden for dem, der mestrer disciplinen. Det er det højeste afkast blandt alle digitale kanaler – og det har det været i over et årti.

I denne professionelle håndbog skærer vi ind til benet. Vi fokuserer på den tekniske forberedelse, den strategiske segmentering og den eksekvering, der sikrer, at dine kampagner ikke bare bliver sendt, men rent faktisk skaber vækst.

Vi hjælper dig med at transformere dine emails fra simple beskeder til en automatiseret salgsmaskine. Email marketing og hjælp til strategiske nyhedsbreve er kernen i det, vi tilbyder.

Er du klar til at optimere dit afkast? Kontakt os her for en uforpligtende dialog.

Hvorfor er email marketing vigtigt?
Hvorfor er email marketing vigtigt?

Hvor mange gange om dagen åbner du din email? Det er sikkert rigtig mange – også på en fridag. Så hvis man overhoved er i tvivl om vigtigheden og effekten af email marketing, så kan man stille sig selv det ene spørgsmål. Og tjekker du også emails på din telefon? Ja, ikke sandt?

Undersøgelser viser, at det ikke er ualmindeligt at åbne sin email op til 20 gange om dagen, og rigtig mange email brugere åbner deres email som det første om morgenen.

Der er masser af data, der synliggør sammenhængen mellem email marketing og et afkast på bundlinjen. Nogle af dem er blandt andet:

  • Danmark har verdens højeste rate af internetbrugere på hele 99%. (Statista)
  • Internetbrugere er i gennemsnit online 7 timer dagligt. (Datareportal)
  • 58% åbner deres email som det første, når de vågner. ⦁ (OptinMonster)
  • Email marketing rangerer på en 2. plads for B2C og en 3. plads for B2B virksomheder. (Hubspot)
  • 81% af email brugere foretrækker at læse emails på en mobil applikation, særligt den yngre generation. (99firms)
Hvad er email marketing?
Hvad er email marketing?

Email marketing er en af områderne i din content marketing, der indgår i din samlede marketing strategi. Det er de færreste virksomheder, der ikke beskæftiger sig med marketing (eller markedsføring som det hedder på dansk), da marketing dækker over alle de aktiviteter, der leder hen på det endelige salg.

E-marketing er en af de foretrukne kanaler hos marketingansvarlige og adskiller sig på et helt væsentligt område fra de andre marketingtiltag: Emails er en privat korrespondance mellem afsender og modtager. De er selvfølgelig ikke af samme personlige karakter som mellem to enkelte individer, men på trods af at de er udformet ud fra segmenter af ofte rigtig mange mennesker, og i den forstand altså ikke er individuelle, så er de stadig en til dels personlig samtale mellem to parter.

Virksomheden kender altså sin modtager på forhånd (det kan sammenlignes med sociale medier, hvor man kender i hvert fald sine følgere) og kan indlede sin hilsen med fx modtagerens navn.

Undersøgelser viser, at det ikke er ualmindeligt at åbne sin email op til 20 gange om dagen, og rigtig mange email brugere åbner deres email som det første om morgenen.

En anden stor fordel ved email marketing er, at automatiseringen eller anvendelsen af bestemte regler, såkaldte triggers, sikrer den bedst mulige effektivitet for din email markedsføring. På den måde kan man fx kontakte:

  • hot leads’, der lige har skrevet sig op til nyhedsbrevet og servere al den nyttige og spændende viden og produkter, de er nysgerrig efter,
  • cold leads’ der ikke har besøgt hjemmesiden eller webshoppen længe,
  • abandoned cart’/Tabt kurv’ der blev afbrudt i sin købsproces,
  • leads på fødselsdag og ved højtider.

I en mailboks er der mindre larm og forstyrrelser end på fx de sociale medier, og ejeren er på en anden måde ansvarlig for at holde øje med den indgående post, der kan være både personlig og arbejdsrelateret. Ofte sletter man ikke emails uden at have i hvert fald skimmet afsender og emnelinje. Så med email markedsføring har du i hvert fald fået muligheden for at fange den potentielle kundes interesse!

Der er både noget forberedelse og så selve eksekveringen af email marketing, og nedenfor gennemgår vi alle de forskellige steps. Så er I klædt på til at komme godt fra start med en vigtig gren af den samlede marketing strategi.

Vi kan også nemt hjælpe jer med både forberedelse og udførelse, da opsætning af email promotion, tekstforfatning til nyhedsbreve og email flows netop er nogle af de services, vi tilbyder som professionelt email marketing bureau. Så er I velkomne til at kontakte os her.

Kom godt i gang med email marketing
Kom godt i gang med email marketing

Groft sagt er der ingen eller meget begrænset omsætning uden markedsføring, og data taler for sig selv. Så der er ingen grund til at vente, og faktisk er det ret ligetil at komme i gang med email marketing. Det kræver:

Hjemmesiden har man oftest i forvejen, så den vil vi ikke bruge tid på. Når den alligevel nævnes i denne sammenhæng, så er det fordi, at en kundes samtykke til at modtage emails kan:

  • indhentes på en hjemmeside,
  • bekræftes på en hjemmeside.

Samtykket skal ifølge markedsføringsloven i Danmark bekræftes for at sikre at tilmeldingen ikke er sket ved en fejl. Det sker ved en to-trins verifikation, den såkaldt ’Double Opt In’. Det er nemlig i strid med markedsføringslovens § 10 at sende emails, sms’er og anden elektronisk post uden forudgående samtykke.

Markedsføringsloven indeholder de gældende love og regler for digital markedsføring. Ellers anbefaler vi Forbrugerombudsmandens side med ’Ofte stillede Spørgsmål om Spam’.

Vælg den bedste email marketing platform 2022
Vælg den bedste email marketing platform

At vælge den rette platform er en strategisk beslutning, der bør holde i mange år. Det handler ikke kun om at kunne sende en mail, men om hvordan systemet taler sammen med din øvrige forretning.

I 2026 er landskabet modnet, og vi ser på fire kritiske parametre, når vi rådgiver om platformvalg:

  • Teknisk Deliverability: Landingsrate i indbakken vs. spam-filter.

  • Advanced Automation: Mulighed for komplekse workflows baseret på adfærd.

  • Data-pålidelighed: Hvordan systemet håndterer tracking i en post-privacy verden.

  • ROI-skalering: Sammenhængen mellem pris og antallet af aktive kontakter.

Optimering i en “Privacy First” verden

Siden Apple introducerede Mail Privacy Protection, har landskabet for tracking ændret sig markant. Hvor mange bureauer stadig stirrer sig blinde på åbningsrater, ved vi, at disse data i dag er upålidelige. Vi fokuserer i stedet på reelle konverteringsmål og klik-adfærd. Det kræver en platform, der kan håndtere avanceret tracking, så din strategi baseres på fakta frem for gætteri.

Bedste email marketing platform til små virksomheder

Til start-ups og mindre virksomheder anbefaler vi ofte MailerLite. Det er et utroligt stærkt alternativ til de tungere systemer, da det kombinerer brugervenlighed med avancerede funktioner som “Tabt kurv”-flows og A/B split-testing.

MailerLite er kendt for sin gennemskuelige prisstruktur og en intuitiv drag-and-drop editor, der gør det muligt at bygge professionelle, responsive kampagner på rekordtid. Med deres gratis version kan du nå op til 12.000 emails om måneden, hvilket gør det til det ideelle vækstværktøj.

Bedste platform til større virksomheder og E-commerce

Når volumen stiger, og behovet for dyb integration med dit CRM-system eller din webshop bliver kritisk, kigger vi mod tungere spillere som Klaviyo, ActiveCampaign eller Mailchimp. Her bevæger vi os fra simpel email marketing til fuld Marketing Automation.

Disse systemer giver os adgang til Predictive Analytics og avanceret segmentering baseret på Customer Lifetime Value (CLV). Det er her, vi for alvor kan bygge de “maskiner”, der sikrer, at din markedsføring bliver personlig og relevant i stor skala.

Bedste email marketing platform til små virksomheder

Kilde: MailerLite

Bedste email marketing platform til små virksomheder

Til start-ups og mindre virksomheder anbefaler vi normalt en gratis version af MailerLite som et enklere og billigere alternativ til MailChimp, som jo ellers er meget populært med hele 62% af markedsandelen.

MailerLite ryger ind på en 3. plads som ’Best for the Essentials at an Affordable Price’ i den omfattende sammenligning lavet af Quicksprout medio Juni.

MailerLite har en ligefrem prisstrategi, der starter på 0$/mdr. og så ellers stiger lineært i takt med antallet af tilmeldinger og den valgte løsning (Free – Growing – Advanced – Enterprise). Den har en nem og intuitiv drag-and-drop løsning til design og opsætning af marketing mails, pop-ups og landingssider.

Med den gratis version af mailerLite kan man sende op til 12.000 emails om måneden, opsætte forskellige automatiserede email workflows (som fx ’Tabt kurv’ der har en høj konverteringsrate), sende test emails, A/B split-teste nyhedsbreve, bruge en række værdifulde analyseværktøjer og segmentere sin mail-liste.

Har du et større behov, stiger antallet af ad-ons i takt med den valgte løsning, hvor man får adgang til et bibliotek af templates, flere triggers til samme email workflow, hurtigere kundeservice etc.

I sammenligningen fik MailerLite en 3. plads, og så bliver man jo naturligvis nysgerrig efter at vide, hvilke mail systemer der løber med første- og andenpladsen. Svaret er hhv. Sendinblue og ConstantContact. Vi vil være helt ærlige og sige, at vi aldrig har arbejdet med nogen af dem, men lad os tage et kig på dem.

Sendinblue er en all-around god løsning med fire prisklasser, hvor man kan opgradere i takt med, at ens virksomhed vokser. For at få adgang til A/B split-test, data om åbningsrate og klikrate samt mulighed for at designe landingssider og slette Sendinblue’s obligatoriske logo er prisen 49$/mdr. for Premium udgaven.

Den gratis version indeholder dog en ’Workflow editor’, der er et visuelt redskab til at visualisere et automatiseret workflow. Rigtig nyttigt! Den indeholder også ’Side sporing’, der betyder, at du kan sætte et automatisk workflow op til at sende en email, når en tilmeldt besøger en vis side på din hjemmeside eller webshop. Det er en såkaldt ’trigger email’, der bliver udløst af en vis handling.

’Side sporing’ er en nyttig funktion indenfor remarketing – også selvom Apple’s Mail Privacy Protection har forringet data om åbningsrate, klikrate, tidspunkt og lokation. Med opdateringen til styresystem IOS 15 blev det muligt for Apple brugere at slå Mail Privacy Protection til, så den tracking pixel, der bliver medsendt i emailen, ikke kan måle data. Og det gælder ikke kun for Page tracking men for al interaktion med emails! Det sendte chokbølger gennem marketingafdelingerne – Mere om det senere!

ConstantContact har to prisklasser (Core og Plus), men det er kun Plus versionen (startpris på 45$/mdr.), der har automatiserede email workflows. Da det netop er rygraden i seriøs Email markedsføring, er der faktisk ikke andre løsninger at vælge imellem. Til gengæld tilbyder de på Core versionen analyseværktøjer, og de har et væld af email templates at vælge imellem, så man fra starten arbejder med et professionelt udtryk.

email marketing multi kanal

ConstantContact tilbyder desuden muligheden for at opsætte dine lead ads på sociale medier og styre interaktionen, og dermed bevæger de sig fra en ren email marketing platform over i en marketing automation software; fra single-channel til multi-channel.

Facebook og Instagram Lead Ads er en populær måde at skaffe tilmeldinger til sit nyhedsbrev, så det virker kun logisk og intuitivt at kunne tilgå dem fra samme platform. Data om kunder samles fra flere kanaler end blot én (email), hvilket i disse ’big data’ dage må siges at være den eneste rigtige løsning – i hvert fald for lidt større virksomheder.

Mailchimp er en anden marketing automation platform. Den startede i 2001 som et ren email marketing platform, men i dag tilbyder programmet landingssider, Facebook annoncering, Google annoncering, Google remarketing og et CRM (Customer Relationship Management) system.

En sammenligning lavet af EmailToolTester mellem Mailchimp og MailerLite (vores anbefalede løsning til små virksomheder) viser, at Mailchimp er den klare vinder. Og det leder os afslutningsvist videre til email marketing løsninger til større virksomheder, selv om Mailchimp også kan bruges af små virksomheder.

Men lige inden vi går videre: EmailToolTester er en alletiders platform med sammenligninger mellem to email marketing løsninger, en overordnet sammenligning og en prisberegner baseret på tilmeldinger. EmailToolTester analyserer ActiveCampaign, MailerLite, Getresponse, Mailchimp og ConstantContact.

Bedste email marketing platform til større virksomheder
Bedste email marketing platform til større virksomheder

Til større virksomheder med budget og hænder til marketing tiltag i større skala, anbefaler vi Mailchimp, ActiveCampaign, Klaviyo og OptinMonster. Også her bevæger vi os hen i marketing automation software og nedenfor kan I se, hvordan ActiveCampaign og Klaviyo kategoriserer sig selv.

Når ens virksomhed bliver større, kan man arbejde dybdegående med data om sine kunder og benytte sig af avancerede multi-channel marketing tiltag, og i mange tilfælde er den digitale marketing integreret i et større CRM program, hvor også salg indgår.

Det er formålsløst at lave en overfladisk sammenligning af marketing automation software og berøre CRM programmer, da det vil være specifikt fra virksomhed til virksomhed, hvilken løsning der vil være den mest optimale. Oftest benyttes allerede webløsninger til mange af virksomhedens processer, og ændringer i virksomhedens valg af software løsninger skal besluttes på ledelsesniveau.

I Online Marketers arbejder vi blandt andet som email marketing bureau. Vi sidder altid klar ved telefonerne til at tale jeres valg af email marketing platform igennem eller hjælpe jer med at komme godt i gang med email markedsføring. Kontakt os her – vi glæder os til at høre fra jer.

Forskellige typer af marketing emails

Der findes forskellige typer af emails, og det er altid en god idé, at spørge sig selv om HVAD præcist man ønsker at opnå, inden man starter. Med et klart formål in mente er det nemt at skrue en succesfuld email sammen, der tilfredsstiller modtagerne og afstedkommer den ønskede reaktion.

Der findes følgende typer:

  • nyhedsbrev
  • transaktions email,
  • lead nurturing email,
  • informativ email,
  • promotion email.

De fleste virksomheder benytter sig af nyhedsbreve, der periodevist informerer og inspirerer, og som vi nævnte indledningsvist ”mener 65% af Gen X, Millenials og Gen Z, at email er den mest personlige form for kommunikation med et brand.” Så nyhedsbrevet er værdifuldt ift. at bevare den gode kontakt med sit kernesegment og regelmæssigt række ud med nyttig viden og inspiration. På den måde forbliver et brand at være ’the go-to choice’.

Transaktions emails er bekræftelser på tilmeldinger, frameldelser og som tak for en givet handling. De mest almindelige er tilmeldinger, frameldelser og taksigelser på alt fra nyhedsbreve, markedsføringstiltag, feedback, deltagelse etc. Disse skal holdes korte og kontante med fokus for øje og uden afledning og forvirring af andre beskeder.

Lead nurturing, som sjældent oversættes til dansk, da det rummer mange nuancer af det at pleje et forhold til en potentiel eller eksisterende kunde, handler om at få modtagere længere ned i salgstragten. Lead nurturing emails er oftest serier af email flows, der sætter i gang når en bruger udfører en vis handling som fx at skrive sig op til en gratis e-bog, et webinar, en demo eller et nyhedsbrev.

En god lead nurturing email har forskellige promotion tiltag til at pleje forholdet alt efter, hvor kunden (potentiel eller eksisterende) er på sin kunderejse. Nogle er parate til at blive kontaktet oftere og vil gerne vide mere, modtage en rabatkode, giveaway etc., og nogle er klar til at blive rigtige kunder.

Informative emails har til formål at gøre opmærksom på noget specifikt fx et nyt produkt, en opdatering, et add-on, samarbejde, feature etc. Promotion emails minder om informative emails, da de også skal informere om noget bestemt, men de er mindre tekniske og skal i højere grad skabe hype, interesse, nysgerrighed og lyst til ikke at gå glip af noget.

Der er to typer af emails:

  • manuelle emails: sendes uafhængigt af adfærd/handling,
  • automatiserede emails: sendes afhængigt af adfærd/handling.

De manuelle emails er nyhedsbrevet, informative og promotion emails. En marketingansvarlig skal udarbejde emailen, der oftest kun sendes én gang. Mange steder er man begyndt at ’genbruge’ content på tværs af kanaler, men genbrug eller ej så skal en manuel email udarbejdes til formålet.

Det er så her, at email automation kommer ind i billedet, for de skal ikke udarbejdes løbende og er – apropos genbrug – totalt bæredygtige. Det er nemlig de samme serier af automatiserede emails, der ryger afsted igen og igen til de brugere, der foretager en vis handling eller udviser en vis adfærd. Email automation skal selvfølgelig opdateres løbende, men ellers er de med til at hive email investeringsafkastet helt op i den høje ende.

Så det korte svar på spørgsmålet ’hvad er email automation?’ er kunder i butikken og penge i kassen, imens I sover. Og det er blot én af grundene til, at det er selve rygraden i e-marketing.

Der findes to typer af automatiserede emails:

  • workflows,
  • autoresponder.

Workflows er ’smarte’ serier af emails, der sammensættes hen ad vejen alt efter, hvordan en bruger interagerer med den seneste email. På den måde kan kommunikationen hele tiden tilpasses, så de rigtige ’skub’ lander på de rigtige tidspunkter.

Med autoresponer emails er forløbet dvs. serien af emails og frekvensen fastsat fra starten, så de er ikke nær så avancerede (og dermed effektive) i deres brug af kundedata. Begge typer af automatiserede emails benævnes også ofte som ’drip kampagner’.

Mange email marketing og CRM platforme tilbyder, at man kan visualisere sine email kampagner, hvilket er et rigtig nyttigt planlægningsværktøj, særligt for workflows. De forskellige ’grene’ af interaktionsmuligheder vises, og tidsintervaller for frekvens sættes op.

Det er vigtigt altid at have alle email kampagner in mente, når man udarbejder manuelle emails, opdatere automatiserede emails, og kigger på sine lead ads. Emails kan sættes til at overrule hinanden, så en bruger ikke bombarderes med alle mulige forskellige tiltag og i øvrigt oplever af at blive spammet. Det sættes op i email marketing platformen som regler, hvor en email kan tilsidesætte en anden.

Indhold i en professionel email
Indhold i en professionel email

Det giver sig selv, at indholdet i en professionel marketing email skal være virkelig godt! Vi har allerede gennemgået de forskellige typer af marketing emails, og deres indhold er selvfølgelig bestemt af deres funktion. Som vi også beskrev, er de fleste kampagner enkle og ligetil og fører hen til en specifik landingsside lavet til formålet. Når de én gang er sat op, skal de blot opdateres og koordineres med andre kampagner.

Nyhedsbreve, derimod, er lidt mere krævende ift. at de er manuelle og jo kommer løbende med en højere eller lavere frekvens. Vi har dedikeret en selvstændig artikel til emnet Nyhedsbrev – professionel håndbog, hvor vi gennemgår de 10 vigtigste punkter til at skrive et succesfuldt nyhedsbrev.

Vi kommer rundt i alle hjørnerne og giver en 360° introduktion til, hvordan man designer og skriver et professionelt og succesfuldt nyhedsbrev. Så er det lige til at gå i gang med at opbygge sin vigtige e-marketing og bruge sin mail-liste som et værdifuldt aktiv.

Opbyg din mail-liste; den er guld værd!

En mail-liste udgør en enorm værdi for din virksomhed. Derfor bør det altid prioriteres at opbygge listen så tidligt som muligt og løbende vedligeholde den som det vigtige aktiv, den er. Tilmeldinger kan overordnet skaffes på tre måder:

  • Fysisk: Fx på gaden, messer eller festivaler. Fordelen er den personlige kontakt, som giver leads af høj kvalitet, men rækkevidden er begrænset af din fysiske tilstedeværelse.

  • Online: Fx via din hjemmeside eller lead ads. Dette har den største reach, da en gennemsnitlig bruger i dag er online ca. 7 timer dagligt.

  • Offline: Fx TV eller radio. Dette er sjældnere og ofte mindre effektivt.

Vi hørte selv for nylig en radioreklame for et nyhedsbrev, men da vi sad i bilen, kunne vi ikke skrive os op med det samme – og senere kunne vi ikke huske navnet. Det understreger pointen: Det skal være nemt at skrive sig op her og nu, og det er her, de digitale kilder vinder.

For at få folk til at afgive deres e-mail, skal du tilbyde værdi (incitamenter). Det kan være:

  • Rabatkoder og unikke tilbud.

  • E-bøger eller guides.

  • Medlemsfordele og loyalty-programmer.

  • Give-aways eller referral points.

Digitale kilder og sociale medier

På sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn er Lead Ads et fantastisk værktøj til at samle tilmeldinger på grund af den avancerede segmentering.

(Kilde: Instagram)

Landingssider og konvertering: Landingssider bygges direkte i dit email marketing- eller automationprogram. De er uundværlige, når du sender trafik fra annoncering, da der er direkte sammenhæng mellem annoncens budskab og den side, kunden lander på.

Kilde: Renderforest

Optimering på hjemmesiden: De fleste kender pop-ups og slide-ins. Selvom de kan virke forstyrrende, er de uhyre effektive. Særligt en “Welcome Mat” (den første pop-up ved besøg) konverterer omkring 10%, hvilket er markant højere end de sædvanlige 3%.

Kilde: byMeldgaard

Udover pop-ups findes der andre moderne metoder:

  • Chat bots: Kan tilbyde tilmelding som en del af en interaktiv samtale.

  • Inline click triggers: En sektion midt i en artikel, hvor brugeren aktivt skal klikke for at få formularen frem – det forstyrrer ikke læsningen for dem, der ikke er interesserede.

Vi nævner ofte værktøjer som Sleeknote, da de tillader avanceret timing og “gamification” (spil, quizzer og skrabelod), som fanger opmærksomheden på en sjov måde.

Til sidst en vigtig bemærkning: I “gamle dage” købte man mail-lister, men det er i dag både ulovligt ift. GDPR og strategisk dårligt. Hvis modtageren ikke har en ægte interesse i din virksomhed, har listen ingen reel værdi for din bundlinje.

Email marketing segmentering
Email marketing segmentering og organisering

Vi har allerede været inde på, hvordan man vedligeholder sin mail-liste i form af at udbygge den med løbende nye tilmeldinger. Den skal dog også organiseres, og der er følgende måder:

  • Segmentering i hovedkategorier

  • Give mærkater (tags) for handlinger

  • Rydde op og genaktivere eller fjerne ikke-interesserede modtagere

Segmentering og tags begynder man på, når der er mange tilmeldinger på mail-listen. Det er bedst kun at arbejde med én liste, så man undgår rod og dubletter. Det gøres direkte i din email marketing platform.

Segmentering er den overordnede kategorisering, hvor modtagere inddeles efter demografi, geografi og adfærd. I takt med moderne CRM-systemer er især adfærdsbetinget segmentering blevet afgørende. Vi kigger her på mønstre som:

  • Købshistorik og købsstadie

  • Problem-baseret og kilde-baseret opdeling

  • Browsing historik og NPS (Net Promoter Score)

Købshistorik lader os identificere VIP-kunder eller dem, der kun handler under udsalg. Inaktive kunder forsøger vi at genaktivere med målrettede flows – bider de ikke på her, bør de slettes for at holde listen sund.

Kilde: EmailsonAcid

Mønstret på købsstadie fokuserer på de forskellige trin i kunderejsen. Markedsføringen tilpasses, så den lander på det rette tidspunkt via triggers som ’Tabt kurv’ eller ’Føj til ønskelisten’. Data herfra kan opsamles i både Google Analytics og dit email-system.

Problem-baseret segmentering handler om den konkrete løsning, du tilbyder kunden, mens kilde-tags fortæller os, hvor interessen startede. Jo mere valid data, jo skarpere bliver din marketing. Undersøgelser viser, at automatiseret, segmenteret markedsføring kan forøge omsætningen med 760%.

Customer Lifetime Value (CLV) og Remarketing
En vigtig måleenhed er CLV; den totale omsætning en kunde forventes at generere i sin levetid. Med dette tal får du et klart billede af din virksomheds reelle værdi.

Remarketing og adfærdsbaseret segmentering er to sider af samme sag. “Tabt kurv”-mails er her den ubestridte konge: Ca. 70% af alle kurve forlades, men med et automatiseret flow opnår man ofte en åbningsrate på 45%, hvoraf halvdelen ender med et køb. Potentialet er enormt.

Teknisk vedligehold (Bounce-håndtering)
For at sikre din leveringssikkerhed skelner vi mellem:

Hard bounce: Permanente fejl (slettede konti) – skal slettes med det samme.

Soft bounce: Midlertidige fejl (fyldt indbakke) – skal overvåges.

Vi anbefaler en fast proces for genaktivering og udmeldelse. Det sikrer, at du ikke betaler for inaktive modtagere, og at din “sender reputation” forbliver i top.

Email marketing og GDPR regler
Samtykke og GDPR: Lovlighed som fundament

Email marketing handler om tillid, og derfor er overholdelse af Markedsføringsloven og GDPR (Persondataforordningen) ikke til forhandling. Det er her, mange virksomheder uforvarende træder forkert.

Det centrale begreb er samtykke. Det betyder i praksis, at du skal være krystalklar omkring, hvad modtageren skriver sig op til. Hvis du indsamler en tilmelding til et nyhedsbrev, må du ikke uden videre bruge dataen til andre tunge salgsinitiativer, medmindre det er aftalt på forhånd.

Reglerne for Opt-in (Tjekbokse)

Der er stor forskel på, hvordan du må indhente samtykke, alt efter om kunden er ved at købe noget eller blot browser:

  • Ved køb (Webshop): Tjekboksen til nyhedsbrevet må ikke være udfyldt på forhånd. Kunden skal selv aktivt vælge det til. Dette sikrer, at samtykket er frivilligt og ikke bliver forvekslet med accept af handelsbetingelser.

  • Uden for køb (Lead-generering): Her er reglerne mere lempelige. Du behøver ikke nødvendigvis en tjekboks, og hvis du bruger en, må den teknisk set godt være markeret på forhånd (selvom vi altid anbefaler aktiv tilmelding for at sikre liste-kvaliteten).

Gennemsigtighed vinder altid

Hvis du ønsker at sende både nyhedsbreve, automatiserede email-flows og sæsonbestemte tilbud, anbefaler vi to tilgange:

  1. Den samlede pakke: En tydelig beskrivelse, der dækker alle typer indhold i én Opt-in.

  2. Specificeret valg: Lad brugeren vælge præcis de emner, de har interesse for. Dette øger din konverteringsrate og mindsker risikoen for afmeldinger.

For en dybere juridisk gennemgang anbefaler vi Persondatakonsulenternes guide, som går i detaljer med de nyeste fortolkninger af reglerne.

Godt fra start med jeres email kampagneplan
Godt fra start med jeres email kampagneplan

Det ville være forsimplet at sige, at succesfuld email marketing strategi starter med en kampagneplan, men selvfølgelig skal marketing tiltag gennemtænkes og planlægges, så det på bedste måde passer ind og understøtter resten af arbejdet.

Step 1: Planlægning

Det første, der skal defineres, er selve målet med email marketing indsatsen. Det kan eksempelvis være:

  • at få flere tilmeldinger til nyhedsbrevet,
  • at genaktive ikke-aktive tilmeldinger,
  • at flytte VIP kunder over på loyalty programmer,
  • at skabe omsætning ved udsalg.

Når målet er defineret, kan målgruppen præciseres, og så kan kampagnestrukturen skitseres med kilder, indhold, tidsramme, og hvordan resultatet skal måles. Derefter skal man kigge på, hvordan denne kampagne spiller sammen med andre eksisterende kampagner og initiativer.

Hvis eksempelvis formålet er at få et samtykke fra tilmeldinger før GDPR reglerne trådte i kraft i 2018, hvordan falder det så sammen med et email flow om at genaktivere ikke-aktive tilmeldinger? Hvis den ene email siger ’Venligst opdater dine oplysninger’, og den anden siger ’Det ville være så kedeligt at skulle sige farvel’, så er det ret forvirrende.

Løsningen er såkaldte regler for emails, hvor den ene tilsidesætter den anden, og det sættes op i email marketing programmet. For at kunne udføre denne vigtige opgave, er det nødvendigt at listen er sat op med de rigtige tags. Tilmeldinger før 2018 ville nok skulle gøres manuelt, hvorimod ikke-aktive brugere kan opsættes automatisk.

Step 2: Kampagnen rulles ud

De manuelle emails sendes afsted med et tryk på ’Send’ knappen. Det er alt fra nyhedsbreve til emails sendt ved højtider og i forbindelse med forskellig promotions. De automatiserede emails sendes ved aktive tilmeldinger til forskellige kilder og andre handlinger som ’Tabt kurv’, browsing data etc.

Nu er der skabt de bedste betingelser for at lede kunder hen på hjemmesiden, og her er det vigtigt at man også løbende vedligeholder sin hjemmeside, så den fungerer optimalt. Hos Online Marketers er netop ’vedligehold’ en af de services, som vi tilbyder.

Tre ting er vigtige at nævne i forbindelse med e-marketing og vedligehold:

Ingen gider at vente på en langsom side, der loader. INGEN! Derfor skal en side loade hurtigt og smertefrit, hvilket betyder 2-3 sekunder. Undersøgelser viser, at Afvisningsraten stiger til 40%, hvis en kunde skal vente mere end 3 sekunder. Så der er rigtig god grund til en hastighedsoptimering! 

Backend skal virke, hvis en modtager framelder sig. Ellers er det dødirriterende! Her er det vigtigt, at man løbende tjekker at ens API adgang forbinder hjemmesiden og email marketing programmet. Det hører også ind under almindeligt vedligehold.

Step 3: Evaluering

KPIs er altid vigtige, når indsatser i en virksomhed skal evalueres. Det er en balancegang at have det rette antal, så man får al den vigtigste data med men uden at miste fokus.

Som vi allerede har nævnt, er Apple’s Mail Protection Privacy trådt i kraft, og det betyder, at man ikke længere med sikkerhed kan måle Åbningsrate, hvilket ellers har været en af de mest almindeligt brugte KPIs i email marketing. Grafen overfor viser, at marketingansvarlige i stedet vælger andre KPIs (62%) og benytter sig af data fra kanaler (52%), der ikke er indbefattet af opdateringen for beskyttelse af personlige oplysninger.

Resultatet af en nylig undersøgelse lavet over, hvilke KPIs marketingansvarlige peger på som de vigtigste. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at Åbningsrate ikke længere er den vigtigste, og at Konverteringsrate, Klikrate og Investeringsafkast stadig er solide og valide datapunkter.

Click-to-open rate (CTRO) er ikke længere et retvisende datapunkt, da man ikke har valid data om Åbningsraten, som CTRO jo er beregnet på baggrund af. Derfor vil det kunne forekomme, at man har en CTRO på over 100%, hvilket jo ikke er muligt.

De blødere KPIs er:

  • Afvisningsprocent,
  • Vækstrate,
  • Frameldelser,
  • Antal delinger,
  • Besvarelser,
  • Klager.

Bounce rate er altid værd at holde øje med og indikerer, om der skal ryddes op i mail-listen. List growth rate fortæller noget om, hvor effektivt ens kilder virker ift. at udbygge listen. Unsubscribe og Spam complaint rate viser noget om, om modtagerne er overvældet af mængden af emails eller på anden måde synes, at de er uinteressante eller ikke stemmer overens med Opt-in beskrivelsen. Her kan det være værd at kigge på Opt-in beskrivelser, automation overlap, hyppigheden af emails, indsigt i ens målgruppe(r), og hvordan nye tilmeldinger hverves.

Større omsætning med email marketing
Større omsætning med email marketing

Email marketing er notorisk kendt for at have den højeste marketing ROI, og flere kilder på nettet nævner et investeringsafkast på ca. 4000%, blandt andet ConstantContact.

Som alle I marketing ved, kan det være misvisende at beregne et investeringsafkast for én specifik marketing kanal, da marketing indsatser vises på en vifte af kanaler (omni-channel). Derfor kan man ikke automatisk allokere en indtjening til én type indsats; måske var det bare sidste trin på købsrejsen, hvor tidligere tiltag på sociale medier ikke blev faktureret ind som omkostning.

Der er allerede en klar tendens til, at det bliver mere almindeligt at købe direkte fra sociale medier, og det vil måske i fremtiden udligne forskellen mellem ROI på email og organisk indhold på sociale medier. Hvad man dog kan bruge som klar indikator på de store fordele ved email marketing er, at når først en bruger har givet sit samtykke til at modtage emails, så er der meget få direkte omkostninger forbundet med at kontakte dem. Samtidig er der ikke nogen involvering af en tredje-parts platform.

E-marketing; en vigtig del af den samlede marketing strategi

Email marketing strategi hører under content marketing, der er den del af den samlede marketing strategi. Alle grene i marketingindsatsen er vigtige, men ’personlig post’ udgør en særlig mulighed for at kontakte din kernemålgruppe og øge din omsætning betragteligt.

I fortsættelse af KPIs og kvantitative målinger er det også nyttigt med kvalitative betragtninger – også om hvordan det hele hænger sammen som ét stort brand. Opskriften på succes er et brand, der taler et klart og tydeligt sprog, tilbyder et godt produkt eller service til en passende pris og bruger marketing som den væsentligste driver til omsætning på bundlinjen.

Det er selvfølgelig altid mere komplekst, når man dykker ned i driften af en virksomhed, men det store billede skal hænge sammen.

Professionel hjælp til email marketing?

Vi vil med største glæde hjælpe jer med email marketing! Det har vi allerede gjort for rigtig mange kunder i forskellige brancher i hele Danmark, og vi bistår både med forberedelsen til email markedsføring og selve udførelsen.

Ring eller skriv endelig til os for en uforpligtende samtale! Vi glæder os rigtig meget til at høre fra jer og få en snak om, hvordan vi evt. kan hjælpe jeres virksomhed i gang eller videre med email marketing.

Når vi ovenfor taler om det større billede, så er det fordi, at vi ofte spørger ind til jeres virksomhed, og hvordan den er struktureret. På den måde kan vi give et kvalificeret bud på, hvilken email marketing indsats der vil være passende i jeres tilfælde.

Kom godt i gang!

Email ROI taler for sig selv ift. at øge sin omsætning, og hvem er ikke interesseret i det? Flere penge på bundlinjen giver mulighed for at vækste din virksomhed, så den bliver endnu mere modstandsdygtig ift. konkurrenterne.

Men email marketing er langt mere end øget omsætning – selv om det er et virkelig stærkt argument! Det er en uden sammenligning fænomenal mulighed for at have en meningsfyldt samtale med din kernemålgruppe på et tidspunkt, hvor de har lyst til at høre fra dig. De har endda selv bedt om det!

Der er masser af fordele både ved at outsource opgaven til et professionelt eksternt email marketing bureau som os eller egenhændigt påtage sig opgaven. Med vores professionelle håndbog fra +10 år i branchen er I godt klædt på til at løfte opgaven.

Vi hjælper jer selvfølgelig også med det! I kan få fat på os her – vi glæder os til at høre fra jer.

FAQ: Strategisk Email Marketing & Automatisering

1. Hvad er forskellen på et nyhedsbrev og email marketing automation? Hvor et nyhedsbrev sendes manuelt til hele listen, er automation (flows) adfærdsbaserede e-mails, der sendes automatisk baseret på kundens handlinger. Det kan være velkomstflows, "tabt kurv"-beskeder eller re-aktivering af passive kunder. Dette sikrer relevant kommunikation på det helt rigtige tidspunkt i kunderejsen uden manuelt arbejde.

Email marketing skaber direkte trafik (branded traffic) til dine nyeste artikler og landingssider. Når Google ser en stabil strøm af engagerede brugere, der besøger din side og interagerer med dit indhold, sender det positive signaler om sidens relevans og autoritet, hvilket indirekte kan løfte dine organiske placeringer.

Et email flow er en række automatiserede mails, der uddanner og leder en potentiel kunde mod et køb. Ved at opbygge flows på f.eks. 3 eller 5 mails, kan man automatisere hele salgsprocessen. Det sikrer, at ingen leads bliver glemt, og det øger konverteringsraten markant sammenlignet med enkeltstående emails.

Massive "blast"-emails til hele listen er fortid. I dag handler det om relevans. Ved at segmentere dine modtagere baseret på deres interesser, tidligere køb eller klik-adfærd, kan du sende skræddersyet indhold. Dette sænker antallet af afmeldinger og øger din klikrate, da modtageren kun får indhold, der er relevant for dem.

Leveringssikkerhed (deliverability) handler om at lande i indbakken frem for i spam-filteret. Det kræver korrekt teknisk opsætning af SPF, DKIM og DMARC-records på dit domæne, samt en løbende rensning af din maillist for inaktive brugere. En lynhurtig og teknisk optimeret landingsside er også afgørende for den samlede brugeroplevelse efter klikket.

Skriv en kommentar

Scroll to Top